I denne uge er det 12 unge ledertrainees, der står for driften I Kvickly i Bryggen, Vejle. Der var dog ingen, der havde forudset, hvilken udfordring, der mandag morgen, ville ramme butikken og de unge ledertrainees.
Arthur Kunckel foran de mange paller med Prime i Kvickly Bryggen. Foto: Emma Dalsgaard
Af Emma Dalsgaard
I mandags modtog Kvickly en uventet mængde af Prime. Dette resulterede i, at alle handlende kunder, kunne få en hel kasse med i købet, gratis. Nyheden spredte sig hurtigt i byen, og pludselig kunne en stor del af Vejles beboere ses med en kasse Prime under armen.
Det var 20-årige Arthur Kunckel, der indtog rollen, som varehuschef i Kvickly i Bryggen. I led med sin uddannelse som ledertrainee, arbejder Arthur Kunckel for tiden på sit afsluttende projekt på Tietgen kursusskole. Her får han muligheden for at opleve den praktiske side af branchen.
Som en del af hans uddannelsesforløb, er han blevet tildelt ansvaret som varehuschef, for at få en dybere forståelse af den daglige drift og ledelse
”Det handler om at holde hovedet koldt. Jeg mærker virkelig, at jeg har ansvaret for en masse mennesker. Men vi kan heldigvis alle sammen godt lide, når tingene går lidt stærkt,” fortæller ledertrainee Arthur Kunckel.
Det blev dog langt fra en almindelig arbejdsdag for Arthur og hans kollegaer i Kvickly i Bryggen.
Varehuset modtog, mod forventning, 33 paller med den populære energidrik ”Prime”. Energidrikken blev lanceret i Danmark i juni 2023, og har siden været det helt store hit, især iblandt de unge.
I Kvickly besluttede de derfor at uddele gratis kasser med Prime til alle betalende kunder i butikken, og dette blev hurtigt den helt store nyhed i Vejle.
”Det var tydeligt at se, at det var en masse folkeskoleelever. Ordet bliver jo spredt hurtigt både mund til mund, men jeg har også set, at der bliver skrevet om det på Facebook,” Fortæller Arthur Kunckel.
Der var sat bemanding på til to kasser, men i ”Prime” time, måtte der åbnes hele to ekstra, for at følge med de mange kunder, der kom for at få en gratis kasse Prime.