Caféer og diskoteker overhaler værtshusene. En bekymrende tendens, hvis du spørger værtshusindehaver Johnny Beck. Ifølge ham, går det ikke kun ud over ejerne, der mister deres levebrød, men også gæsterne. Iblandt disse findes flere svage sjæle, som uden fællesskaberne i værtshuset ville være overladt til sig selv.
af Krista Dahl og Anton Kristensen
De traditionsbundne brune værtshuse bliver færre og færre. Flere værtshuse i Vejle har de seneste fem år også måttet lukke og andre er grundet dårlig økonomi blevet reddet i allersidste time af nye købere.
Johnny Beck, indehaver af Lumskebugten, Vejles ældste værtshus, er ikke overrasket over, at mange af hans kolleger har svært ved at få det hele til at løbe rundt.
“Priserne på caféerne stiger og stiger, men folk forventer lave priser på værtshuse, og de ansatte skal jo også have løn.”
Fællesskabet og den varme atmosfære er ifølge indehaver, Johnny Beck, det, der holder liv i Lumskebugten.
“Vi har en masse stamgæster, der kommer flere gange om ugen, så i hverdagen er det også et socialt miljø. Vi arrangerer også en masse aktiviteter, som styrker fællesskabet blandt gæsterne. Blandt andet har vi en årlig tur til Bulgarien, hvor rigtig mange har været med flere år i træk.”
Et helle for svage sjæle
Det er ikke kun indehaverne, der mærker presset på de tilbageværende brune værtshuse. Gæsterne der frekventerer værtshusene har også mærket, at der er blevet færre værtshuse i bybilledet.
“Jeg har da godt lagt mærke til, at der er færre værtshuse tilbage i Vejle. Det er måske fordi folk hellere vil gå på cafeer eller noget helt andet,” fortæller Søren Simonsen, som ofte kommer på forskellige værtshuse i Vejle.
Ifølge Johnny kan værtshusene noget, som alle de andre sociale tilbud, der findes til socialt svage mennesker, ikke kan.
“For nogen kan det føles som en stor forpligtelse at blive medlem af en forening, men det er helt uforpligtende at være med i fællesskabet på et værtshus. Man kan komme og gå, som man vil, men man bliver altid budt velkommen, når man kommer herind.”
Det er bekymrende for indehaveren, Johnny, hvis værtshusene og den kultur, der følger med, uddør.
“Hvem skal ellers samle de socialt svage op? Der er rigtig mange, der ville ende med bare at sidde derhjemme. En masse svage mennesker ville blive tabt på gulvet.”