Vejle kan se frem til tidobling i skadesomkostninger grundet oversvømmelser 

Hvis man går en tur igennem Vejles gader, så er der tydelige spor af oversvømmelser. Alt fra vinduer, døre og kældre er dækket til med sandsække for at sikre mod vand. I fremtiden kan Vejle Kommune se frem til en stigning i skadesomkostninger. 

Lokale vejlensere beskytter sig mod vejret på må og få. Foto: Søren Sirich Jeppesen

af Søren Sirich Jeppesen

Vejle kan se frem til en regning op mod 330 mio. kr. i skadesomkostninger grundet oversvømmelser frem til 2065. Det er en tidobling i forhold til tallene fra 2019. Det viser tal fra risikostyringsplanen fra Vejle Kommune. 

Selvom det er over en måned siden, at der var oversvømmelse i Vejle midtby, så er vinduer, døre og kældre stadig dækket af sandsække i midtbyen, samt kan man hente sandsække døgnet rundt ved materielgården. 

Særligt kældre er udsatte under oversvømmelserne. Foto: Søren Sirich Jeppesen

Den forhøjede omkostningsvurdering skyldes de mange firmaer i det østlige Vejle, som stadig oplever stigende risiko for oversvømmelse. 

foto: Søren Sirich Jeppesen

Sandsækkene kan hentes døgnet rundt på materielgården. Foto: Søren Sirich Jeppesen

D. 6. februar 2024 oplevede Vejle en nedbørsmængde på 30 til 50 millimeter, hvilket medførte at åer og vandløb løb over deres bredder. Borgere i Vejle midtby fik besked på at blive inde og strømmen til over 300 husstande blev afbrudt. 

Screenshot: Fra lokal facebookgruppe i Vejle (kl. 15.00, 7/3-2024)

Ifølge Vejle Kommunes risikostyringsplan så har oversvømmelser altid været en del af Vejles historie. Der forekommer større oversvømmelser i Vejle midtby ca. hvert femte år. Skadesomfanget er dog stigende, hvilket skyldes et stigende byggeri i lavt liggende områder.  

Ifølge data fra risikostyringsplanen, vil der i takt med klimaforandringerne og stigende vandstand forekomme oversvømmelser mere hyppigt.