Vejle Kommune har valgt at spare 21 millioner kroner på børneområdet. Lone Rask, folkeskolelærer og mor til to privatskoleelever, kan ikke se meningen i beslutningen, som et flertal i byrådet har besluttet.
Af Emily Ellen Walsh
Foto: AdobeStock
Der skal spares 21 millioner kroner på børneområdet i Vejle Kommune. Det har et flertal i byrådet besluttet. En beslutning som vækker stor debat i Danmarks 5. største kommune.
Vejle Kommune bruger i gennemsnit 5000 kroner mindre pr. folkeskoleelev end landsgennemsnittet. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet ligger kommunes folkeskolers karakterer under landsgennemsnittet for andet år i træk.
Alligevel er der blevet vurdereret, at der skal skæres i børneområdet.
”Jeg tænker, at det er mennesker, som overhovedet ikke aner, hvordan det fungerer i praksis.”
Sådan siger Lone Rask om besparelsernes. Lone er folkeskolelærer og mor til to. Trods hendes arbejdsplads, har hun valgt at hendes børn ikke skal gå i folkeskole, men derimod i privatskole.
”Jeg tænkte klart privatskole, fordi jeg mente, at de der havde bedre ressourcer til at kunne klare de udfordringer, som børn kan risikere at stå i.”
Lone mener, at folkeskolens problem ligger i mangel på personale. Hun frygter, at de nye besparelser i sidste ende vil ende ud i, at der ingen er som gider arbejde på en folkeskole mere, og at man risikerer at kunne mærke det på fremtidige generationer. Børnene risikerer at møde voksne, hvis nervesystem ikke har det særligt godt. Det er voksne, som børnene skal spejle sig i.
Torben Elsig-Pedersen (B) er blandt de byrådsmedlemmer som var for budgetforliget. Han anerkender den bekymring som fornemmes blandt kommunens borgere, men bakker stadig op om beslutningen.
”Grundtanken har jo været, at vi havde et økonomisk råderum som skulle fordeles på flere forskellige velfærdsområder, hvor der manglede penge, og det var så her, at der var politisk flertal for at gennemføre.”
Lone Rask forstår ikke besparelserne. Ifølge hende er grundskolen med til at give børnene den ballast, de skal have med videre i livet. Det manglende overskud fra lærere og deres høje sygefravær skaber ustabile kår for børnene, og henviser til den stigende mistrivsel og ensomhed, der allerede nu kan findes blandt de unge.
”Det er sådan set lidt frækt af dem at tænke, at det skal lærerne nok klare.”