Manglende kvindelig repræsentation i politifaget: Politirektor anerkender problemet

Den manglende repræsentation i politifaget ses ikke bare i statistikker, men også i praksis. Forbundsformand for politiforbundet, Heino Kegel udtalte i Politiken sit ønske omkring flere kvinder i politifaget. Denne holdning deler Politiskolens rektor i Vejle, Jan Bjørn.  

Af Johanne Tejsner

Foto: Rigspolitiet

’Mandefag’ vil nogen måske tænke, hvis en kvinde nævnte at hun ville uddanne sig til politibetjent. Politifaget har i mange år haft en efterklang af magt og maskulinitet. Det vil Heino Kegel og Jan Bjørn gøre noget ved da de begge er enige om at politiet har til formål at repræsentere befolkningen.  

Det var først i slutningen af 70’erne at man begyndte at se kvinder i politiet. Siden da har antallet af kvinder i faget været stigende. Dog er der stadig langt flere mænd end kvinder i faget. En af grundene til det, er ifølge Jan Bjørn en forsømmelse og et manglende fokus på emnet.  

”Vi har forsømt og ikke været gode nok til at markedsføre det kvindelige køn i faget,” fortæller Jan Bjørn. 

Jan Bjørn, som er rektor på Politiskolen i Vejle støtter op om at der skal flere kvinder i faget. 

 ”Vi er enige om at der er få for kvinder der søger ind.”  

Dog understreger han også, at over 30% af de optagede på politiskolen er kvinder.  

Han peger også hen imod, at en øget repræsentation af kompetente politikvinder ville bidrage til flere rollemodeller, der vil fungere som forbilleder for dem der overvejer at søge ind på Politiskolen.  

”Når den danske befolkning bliver mødt af en politimand, er det ganske ofte netop en mand, de træffer.” Udtaler Heino Kegel i artiklen i Politiken.  

Politiskolen i Vejle er opmærksomme på problematikken og ser det øgede fokus på emnet, som noget positivt og yderst relevant.  

”Opfattelsen er rigtig ofte at politifaget er et mandligt erhverv, men mit drømmescenarie ville være at Politiskolen afspejler befolkningen.” Siger Jan Bjørn.  

Selvom repræsentationen er stigende og der kommer flere og flere kvinder i faget, fastslår Jan Bjørn dog også at vi ikke er i mål, men på vej.